Sang giver sjælen vinger

Det er så dejligt at synge og endnu bedre at synge sammen. Det gør vi i Teestrup den anden søndag i hver måned kl. 15.00, men tjek for en sikkerheds skyld kalenderen.

Vi holder til i Sognegården, hvor vi starter med at drikke en kop kaffe eller te sammen, gerne med lidt bagværk til. Her går snakken gerne livligt.

Og så kommer højskolesangbogen frem! Vi synger af hjertens lyst, så meget vi orker - alt hvad de tilstedeværende foreslår.

Kom og vær med - alle er velkomne, store såvel som små. 

Se nærmere i kalenderen, hvornår vi mødes næste gang